Wampanoag

Wampanoag
Wampanoag manden Squanto, der lærer pilgrimmer at dyrke majs.
Antal
2000-3000
Områder med store befolkninger
Bristol County, Massachusetts, Dukes County, Massachusetts, Barnstable County, Massachusetts, Mashpee, Massachusetts, Nantucket, Massachusetts, Martha's Vineyard	[1]
[1]
Etnografi
Sprog	Wôpanâak, engelsk
Religion	Wôpanâak religion, kristendom
Relaterede etniske grupper
andre Algonquian folkeslag

Wampanoag, eget navn Wôpanâak, også kaldt for Massasoit eller for Pokanoket,^[2] er et folkeslag af oprindelige amerikanere, bosat i staten Massachussets i USA, mest kendt for at lære de puritanske engelske pilgrimme i Plymouth-kolonien at dyrke majs og at leve af de lokale afgrøder.

Wampanoag-folket havde en føderation, altså forening af stammer, anført af Pokanoket stammen, med andre stammer som Patuxet, Nocasset eller Aquinnah.^[3] Deres høvdinge hed sachem^[4] og massasoit, og føderationen var anført af hoved-sachem.

Wampaonag kvinder havde høj status, kunne blive sachem, havde ejerskab over land og bolig, og alt blev arvet gennem kvindelinjen.^[5]
Wampaonag var et talrigt folk, der boede i sydøstlige Massachusetts og Rhode Island, inklusive Nantucket-øerne og øen kendt i dag som Martha's Vineyard. Befolkningens antal ansloges til at være omkring 16000 ved første kontakt med europæere i 16. århundrede, hvoraf der boede 3000 alene på øen Noepe (Martha's Vineyard). De blev næsten udryddet af de europæiske erobrere. I dag er deres antal omkring de 2000-3000.

1. ^ ^{a b} George-Kanentiio, Doug (1995). "Iroquois Population in 1995". Akwesasne Notes. ratical.org. 1 (3-4): 61. Hentet 1. august 2017.
2. ^ Szasz, Margaret Connell (2007-07-07). Indian Education in the American Colonies, 1607-1783. University of Nebraska Press. s. 107. ISBN 9780803259669.
3. ^ "Wampanoag Tribe of Gay Head - Aquinnah." Region 1: EPA New England. Retrieved 25 May 2013.
4. ^ Kehoe, Alice. North American Indians, A Comprehensive Account. Third Edition. 2006
5. ^ Se Bragdon, Kathleen, "Gender as a Social Category in Native Southern New England," Ethnohistory 43:4, 1996, s. 576, and Plane, Colonial Intimacies, s. 20.