Wayne Gretzky

Wayne Gretzky holder tale i Edmonton under VM i atletik 2001.

Wayne Douglas Gretzky (født 26. januar 1961 i Brantford, Ontario, Canada) er en tidligere canadisk ishockeyspiller som var aktiv i NHL fra 1979 til 1999. Han har fået tildelt den canadiske orden Order of Canada. Han er i dag (2007) træner for NHL-holdet Phoenix Coyotes, som han også er medejer af. Han har tidligere været leder for det canadiske landshold ved Vinter-OL i 2002 og 2006. Han regnes som den bedste ishockeyspiller i sin æra, og af mange anses han også for at være den bedste spiller nogensinde. Derfor blev han også kendt som The Great One.

Wayne Gretzky lavede i alt 2857 point (894 mål og 1963 assists) i 1487 kampe i NHL og da han indstillede sin aktive karriere, var han indehaver af hele 61 forskellige NHL-rekorder.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search