Wilhelm Wundt

Wilhelm Wundt
Personlig information
Født	Wilhelm Maximilian Wundt 16. august 1832 Neckarau, Baden-Württemberg, Tyskland
Død	31. august 1920 (88 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland
Gravsted	Südfriedhof Leipzig
Nationalitet	Tysk
Ægtefælle	Sophie Wundt
Børn	Max Wundt, Eleonore Wundt
Familie	Friedrich Peter Wundt (bedstefar)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Humboldt-Universität zu Berlin, Eberhard Karls Universität Tübingen
Elev af	Johannes Peter Müller, Karl Ewald Hasse
Medlem af	National Academy of Sciences (fra 1909), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1903), Det Preussiske Videnskabsakademi, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1882) med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, fysiolog, psykolog, forfatter, filosof
Forsknings­område	Psykologi Fysiologi
Arbejdsgiver	Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (fra 1864), Leipzig Universitet (fra 1858), Universität Zürich (fra 1857)
Elever	W. I. Thomas, Émile Durkheim, Bronisław Malinowski, Edward Sapir, Ferdinand Tönnies med flere
Kendt for	Eksperimentel psykologi
Hovedværk	Den fysiologiske psykologis grundtræk (1873)
Påvirket af	Gottfried Wilhelm Leibniz
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Pour le Mérite for videnskab og kunst, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1908), Ehrenbürger von Leipzig (1902)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Wilhelm Maximilian Wundt (født 16. august 1832, død 31. august 1920) var en tysk fysiolog og psykolog. Han er bredt anerkendt som en pionér indenfor eksperimentel psykologi, og grundlægger af det første psykologiske laboratorium i Leipzig i 1879.

Wundt kombinerede filosofisk introspektion med laboratorieapparatur fra hans fysiologiske studier. Denne eksperimentelle introspektion stod i skarp kontrast til, hvad der hidtil blev beskrevet som psykologi: en gren af filosofien, der fokuserede på introspektion alene.

De metoder Wundt anvendte anvendes stadig i moderne psykofysik, hvor reaktioner på systematisk præsentation af veldefineret, ekstern stimuli måles på en eller anden måde: reaktionstid, reaktioner, sammenligninger af farvegradueringer eller lyd, og så videre.