Xenon

Xenon
Et xenon-fyldt gasudladningsrør med en let blålig glød
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Xe
Atomnummer	54
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 18, 8
Udseende	Farveløs gas, udviser en blå glød i et elektrisk felt
Gruppe	18 (Ædelgasser)
Periode	5
Blok	p
CAS-nummer	7440-63-3
Atomare egenskaber
Atommasse	131,293 u
Kovalent radius	130 pm
Van der Waals-radius	216 pm
Elektronkonfiguration	[Kr] 4d10 5s²5p6
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 18, 8
Ioniseringspotentiale
1. ioniserings­potentiale	1170,4 kJ/mol
2. ioniserings­potentiale	2046,4 kJ/mol
3. ioniserings­potentiale	3099,4 kJ/mol
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	0, +1, +2, +4, +6, +8 (sjældent mere end 0)
Elektronegativitet	2,6 (Pauling-Skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Gas
Krystalstruktur	Kubisk, F-centreret
Massefylde (gas)	5,894 g/L
Smeltepunkt	-111,7 °C
Kogepunkt	-108,12 °C
Smeltevarme	2,27 kJ·mol−1
Fordampningsvarme	12,64 kJ·mol−1
Varmeledningsevne	0,00569 W/(m · K)
v d r

Xenon er det 54. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Xe. Xenon er en tung, farveløs og lugtfri ædelgas, og findes i små mængder i jordens atmosfære.^[1] Xenon er generelt meget lidt reaktiv, men xenon deltager i nogle få kemiske reaktioner, såsom dannelsen af xenonhexafluoroplatinat, som var den første forbindelse med en ædelgas.^[2][3][4]

Naturligt forekommende xenon består af 9 stabile isotoper. Herudover kendes over 40 ustabile isotoper, som gennemgår radioaktivt henfald. Isotopsammensætningen af xenon er et vigtigt værktøj i studiet af den tidlige historie om vores solsystem.^[5] Xenon-135 er produktet af kernefission, og absorberer neutroner i en atomreaktor.^[6]

Xenon bliver brugt i blitzlamper,^[7] buelamper^[8] og til universel narkose.^[9] Den første excimerlaser brugte et xenon-dimer-molekyle (Xe₂) som dets lasermedium^[10] og de tidligste laserkonstruktioner brugte blitzlamper til at excitere, eller "pumpe" lasermediet. ^[11] Xenon bliver også brugt til at lede efter hypotetiske WIMP (weakly interacting massive particles)^[12] og som drivmiddel i ion-motorer til rumfartøjer.^[13]

1. ^ Staff (2007). "Xenon". Columbia Electronic Encyclopedia (engelsk) (6 udgave). Columbia University Press. Hentet 2007-10-23.
2. ^ Husted, Robert; Boorman, Mollie (15. december 2003). "Xenon". Los Alamos National Laboratory, Chemical Division. Arkiveret fra originalen 22. november 2010. Hentet 2007-09-26.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
3. ^ Rabinovich, Viktor Abramovich; Vasserman, A. A.; Nedostup, V. I.; Veksler, L. S. (1988). Thermophysical properties of neon, argon, krypton, and xenon (engelsk) (English-language edition udgave). Washington, DC: Hemisphere Publishing Corp. ISBN 0-19-521833-7. {{cite book}}: |edition= har ekstra tekst (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)—National Standard Reference Data Service of the USSR. Volume 10.
4. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet beautiful
5. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet kaneoka
6. ^ Stacey, Weston M. (2007). Nuclear Reactor Physics. Wiley-VCH. s. 213. ISBN 3527406794.
7. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet burke
8. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet mellor
9. ^ Sanders, Robert D.; Ma, Daqing; Maze, Mervyn (2005). "Xenon: elemental anaesthesia in clinical practice". British Medical Bulletin (engelsk). 71 (1): 115-135. doi:10.1093/bmb/ldh034. PMID 15728132. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
10. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet basov
11. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet toyserkani
12. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ball
13. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet saccoccia