Zittauer Gebirge

Udsigt over Waltersdorf mod Lausche

Zittauer Gebirge (tjekkisk: Žitavské hory) er et bjergområde (Mittelgebirge) længst mod sydøst i delstaten Sachsen i Tyskland, nær punktet hvor Tyskland, Polen og Tjekkiet mødes. Zittauer Gebirge har fået sit navn efter den saksiske by Zittau, som ligger ved foden af højdedraget. Geologisk og geografisk er Zittauer Gebirge en del af bjergkæden Lucické hory (Lausitzer Bergland).

Bjerggrunden består for det meste af sandsten iblandet vulkanske bjergarter (fonolitt). De største højder er Lausche på 793 m og Hochwald på 749 m. På vulkansk undergrund vokser artsrige løvskove, mens sandstensområderne domineres af gran og fyr.

Som alle skovområder i Sudeterne, er skoven i Zittauer Gebirge skadet af udslip fra de nærliggende varmekraftværker (Boxberg, Hagenwerder, Hirschfelde og Turów) og nedfald fra industriområder inde i Tjekkiet.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search