Sydossetien

Sydossetien i Georgien.

Sydossetien (ossetisk: Хуссар Ирыстон, tr. Khussar Iryston; georgisk: სამხრეთ ოსეთი, tr. Samkhret Oseti; russisk: Южная Осетия, tr. Južnaja Osetija; langt navn: Republikken Sydossetien) er et område i det sydlige Kaukasus, der fungerer som en de facto stat, men som af de fleste lande anses som en del af Georgien.

Sydossetien ligger på sydsiden af Store Kaukasus, der udgør grænsen til den russiske republik Nordossetien, og strækker mod syd til floden Mtkvari i Georgien. En større del af det bjergrige område ligger over 1.000 m.o.h.

Sydossetien har et areal på 3.900 km² og har ca. 70.000 indbyggere, der er en blanding af georgiere og ossetere. Den største by i området er Tskhinvali, der fungerer som regionens hovedby.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search