Adolf Hitler

Adolf Hitler
Adolf Hitler i 1938
Tysklands Führer
Embedsperiode
2. august 1934 – 30. april 1945
Foregående Paul von Hindenburg
(som præsident)
Efterfulgt af Karl Dönitz
(som præsident)
Reichskanzler (Rigskansler) i Tyskland
Embedsperiode
30. januar 1933 – 30. april 1945
Foregående Kurt von Schleicher
Efterfulgt af Joseph Goebbels
Personlige detaljer
Født 20. april 1889
Braunau am Inn, Østrig–Ungarn
Død 30. april 1945 (56 år)
Berlin, Tyskland
Dødsårsag Selvmord
Nationalitet Østriger (1889–1932)
Tysker (1932–1945)
Politisk parti Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP)
Højde 1,75 m
Ægtefælle(r) Eva Braun
(gift 29. april 1945)
Partner Maria Reiter
Eva Braun (til 1945)
Geli Raubal
Mor Klara Hitler
Far Alois Hitler
Uddannelses­sted Bundesrealgymnasium Linz Fadingerstraße
Lambach stift
Bundesrealgymnasium Linz Fadingerstraße
Beskæftigelse Politiker, soldat, kunstner, forfatter
Religion Opdraget som katolik
Underskrift
Militærtid
Troskab Tyske Kejserrige Tyske Kejserrige
Værn Tyske Kejserrige Reichsheer
Tjenestetid 1914–1918
Rang Gefreiter
Enhed 16. bayerske reserveregiment
Slag/krige 1. verdenskrig
Udmærkelser Jernkorset af 1. og 2. klasse
Såretmærket
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn, Østrig-Ungarn, død 30. april 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker, senere diktator og en af 2. verdenskrigs mest centrale personer.

Han var østriger af fødsel, men flyttede til Tyskland i 1913 og blev tysk statsborger i 1932, hvor han, efter at have deltaget i 1. verdenskrig, engagerede sig aktivt i politik for Deutsche Arbeiterpartei, der senere blev til Det nationalsocialistiske tyske Arbejderparti (NSDAP). Fra 1921 var han "fører (Führer)" for partiet og fra 1933 rigskansler for Weimarrepublikken; fra 1934 "fører og rigskansler" og dermed på en gang regeringschef og statsoverhoved for Nazi-Tyskland, som af nazisterne blev kaldt "det Tredje Rige".

Ved brug af propaganda og karismatisk tale appellerede han især til arbejder- og middelklassens følelse af afmagt i en økonomisk problematisk periode, og henvendte sig samtidig til de store nationalistiske, antisemitiske og antikommunistiske bevægelser og strømninger. Dermed formåede han at bringe sit parti frem til magten i 1933, hvorefter han kunne indsætte sig selv som rigskansler og sidenhen fører, og dermed indføre det nationalsocialistiske diktatur. Under Hitlers 12-årige ledelse blev Tyskland omdannet til et tysk rige, fuldstændig underlagt nationalsocialismens ideologi, der krævede komplet magt over det enkelte menneske og førte politik efter en skrap racelære. Hitler og hans parti forbød alle oppositionsgrupper, forfulgte politiske modstandere, samt religiøse og etniske mindretal.

Det nazistiske diktatur betød afskaffelse af fagforeningerne, fastfrysning af lønningerne, indførelse af censur, systematiske forfølgelser og mord på jøder, Jehovas Vidner, sigøjnere, kommunister, homoseksuelle og ateister[a], samt fysisk og psykisk handicappede. Udryddelserne varede helt frem til Nazi-Tysklands endelige nederlag til sovjetiske, britiske og amerikanske styrker i 1945, hvor Hitler begik selvmord i førerbunkeren.
Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search