Freja

For alternative betydninger, se Freja (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Freja)

Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi. Hun blev også opfattet som kærlighedsgudinde i erotisk og svangerskabsmæssig forstand, og hun var i vikingetiden den vigtigste kvindelige guddom, måske som den ældre gudinde Nerthus' arvtager i Norden^[1] Måske gled hendes skikkelse og dyrkelsen af hende over i Maria-dyrkelsen i løbet af middelalderen.^[2]

Udover frugtbarhed og elskov blev hun associeret med død, krig, magi, profeti og rigdom, ligesom der er uklare forbindelser til valkyrierne;^[3] fx fortælles det at hun delte valen med Odin, så halvdelen af de døde kommer til hendes gård Folkvang, mens den anden halvdel kom til Valhalla.^[4] Vanerne rådede for sejd og frugtbarhed, og da Freja var af vaneslægt, var det hende, der lærte Odin og de andre aser sejd. I Ynglingatal kaldes hun "blotgydje".^[5]

Der er ikke overleveret nogen myter, hvor Freja er hovedperson, men kenninge i skjaldedigte og mytefragmenter i andre tekster tolkes som tegn på, at der har eksisteret flere.^[3] Hun tilhører vanernes slægt, er søster til frugtbarhedsguden Frej og datter af Njord. Efter den store krig mellem aser og vaner blev hun, sammen med Njord og Frej, udvekslet som gidsel og kom til at bo blandt aserne. Hendes mand hedder Od, men han beskrives som fraværende.

I de skriftlige overleveringer associeres Freja ofte med guld, og hun ejer halssmykket Brísingamen.^[6] I norrøn kultur var rigdom og frugtbarhed nært forbundet, og hendes glæde for guld og smykker afspejlede hendes funktion som frugtbarhedsgud.

Hun beskrives også som den skønneste af alle gudinder, og menneskene bad til hende for lykke og kærlighed,^[7] for assistance i forbindelse med fødsler,^[8] samt for en god høst.^[9] Hendes eros betyder, at hun begæres af både dværge og jætter.^[6]

1. ^ Steinsland (2005) s.156
2. ^ Stefánsson, Finn (2009). Gyldendals leksikon om nordisk mytologi (2 udg. udgave). Gyldendal. s. 66. Der er forskere der mener at Jomfru Maria i løbet af middelalderen har overtaget hendes funktioner som central kvindelig guddom
3. ^ ^{a b} Holtsmark (1989) s. 94
4. ^ Gylfaginning & Grímnismál
5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. november 2020. Hentet 21. januar 2021.
6. ^ ^{a b} Steinsland (2005) s. 158
7. ^ Steinsland, G. & Meulengracht Sørensen, P. (1998); Människor och makter i vikingarnas värld. ISBN 91-7324-591-7 p.72
8. ^ Viktor Eydberg ; Oddrúnargrátr ifølge Undersökningar i Germanisk Mythologi (1889)
9. ^ Ebbe Schön; Asa-Tors hammare, Gudar och jättar i tro och tradition