Comes

Comes (lat., af con+eo, går med, ledsager; flertal comites) kaldtes hos romerne oprindelig medlemmer af statholderens følge (cohors), når han drog til sin provins.

I kejsertiden blev det fast skik, at kejseren på rejser medtog et vist antal højtstående venner som en art råd, især ved retslige afgørelser (comites augusti); de fik løn, og stillingen blev efterhånden fastere, så at der heraf udviklede sig et også i Rom fungerende statsråd (consistorium). Tillige blev comes fast benævnelse dels på et par af ministrene: comes sacrarum largitionum (finansminister), comes rei privatae (domæneminister), dels på visse højere embedsmænd, både civile og militære (comes stabuli, den kejserlige staldmester, osv.) af en bestemt rang; titlen blev også givet til udtjente embedsmænd.

Af den romerske brug af ordet har den middelalderlige betydning greve udviklet sig.

Anden betydning

I en fuga kan motivet "flygte" fra stemme til stemme: fra dux (fører) til comes ("følgesvend")