Franklin-ekspeditionen

Franklin-ekspeditionen var en britisk opdagelsesrejse for at udforske Arktis og som under ledelse af kaptajn sir John Franklin forlod England 1845. Franklin var marineofficer og en erfaren forskningsrejsende og havde tjenestegjort under tre tidligere ekspeditioner til Arktis, hvoraf de to seneste som leder. Hans fjerde og sidste rejse fandt sted, da han var 59 år gammel og var tænkt at gå gennem den sidste uudforskede del af Nordvestpassagen. Hele ekspeditionen, Franklin og 128 besætningsmænd, døde af både naturlige og unaturlige årsager efter, at deres fartøj var frosset fast i isen i Victoriasundet nær King Williams land i det nordlige Canada. Ekspeditionen regnes som en af de største tragedier i opdagelsesrejsernes historie.

Efter pres fra Jane Griffin (Franklins hustru) og andre sendte admiralitetet i 1848 en eftersøgningsekspedition ud for at lede efter den forsvundne ekspedition. Delvist takket være Franklins berømmelse og admiralitetets tilbud om en findeløn udsendtes mange efterfølgende ekspeditioner i eftersøgningen, som i et tilfælde i 1850 bestod af 11 britiske og 2 amerikanske fartøjer. Flere af dem samledes på øen Beecheys østkyst, hvor de første levn efter Franklin-ekspeditionen blev fundet, blandt andet gravene for tre besætningsmedlemmer. Da den opdagelsesrejsende John Rae inspicerede det nordlige Canada sydøst for King Williams land i 1854, fandt han levn og hørte beretninger fra inuit om Franklin-selskabet. Francis Leopold McClintock ledede en eftersøgning 1859 og fandt da optegnelser på King Williams land med detaljer om ekspeditionens skæbne. Eftersøgningerne fortsatte under en stor del af 1800-tallets anden halvdel.

Et forskningsteam ledet af antropologiprofessoren Owen Beattie ved University of Alberta, påbegyndte 1981 en serie videnskabelige studier af grave, kroppe og andre fysiske levn fra Franklins besætning på Beechey og King Williams land. De kom frem til, at besætningsmedlemmerne hvis grave var fundet på Beechey sandsynligvis var døde af lungebetændelse og måske tuberkulose samt at blyforgiftning af dårlige svejsninger på madkonserves kunne være en trolig dødsårsag. Skæresår på skeletdele, som blev fundet på King Williams land, sås som spor efter kannibalisme. De samlede beviser af alle studier viste, at kulde, sult, blyforgiftning og sygdomme (blandt andet skørbug) dræbte besætningen under Franklins sidste ekspedition.

Trods den mislykkede ekspedition fremstillede victorianske medier Franklin som en helt. Der blev skrevet sange om ham, opsat statuer i hans hjemby Spilsby og London, og Tasmanien gav ham æren for at have opdaget Nordvestpassagen. Franklins forsvundne ekspedition har været tema i mange kunstværker, digte, noveller, romaner og TV-dokumentarer.