Israel

Staten Israel מְדִינַת יִשְׂרָאֵל (hebraisk) Medīnat Yisrā'el دَوْلَةُ إِسْرَائِيلَ (arabisk) Dawlat Isrā'īl
Flag Emblem
Nationalmelodi: Hatikvah Håbet
Hovedstad	Jerusalem (omstridt)[1][2] 31°46′N 35°14′Ø / 31.767°N 35.233°Ø / 31.767; 35.233
Største by	Jerusalem
Officielle sprog	Hebraisk
Anerkendte sprog	Arabisk
Etnicitet (2019[3])	74,2% jøder 20,9% arabere 4,8% minoriteter
Religion (2019[3])	74,2% Jødedom 17,8% Islam 2,0% Kristendom 1,6% Druze 4,4% andre
Demonym	Israeler
Regeringsform	Parlamentarisk republik[4]
• Præsident	Isaac Herzog
• Premierminister	Benjamin Netanyahu[5]
• Formand for Knesset	Yariv Levin
• Præsident for højesteret	Esther Hayut
Uafhængighed  fra Mandatområdet i Palæstina
• Udråbt	14. maj 1948
Areal
• Total 1	20.770 km2  (nr. 154)
• Vand (%)	~2%
Befolkning
• Anslået 2021	9.319.820[4] (nr. 99)
• Folketælling 2008	7.412.200
• Tæthed	422/km2  (nr. 35)
BNP (KKP)	Anslået 2022
• Total	537.1 mia. USD[6] (nr. 48)
• Pr. indbygger	54.771USD[7] (nr. 29)
BNP (nominelt)	Anslået 2022
• Total	521.6mia. USD[7] (nr. 28)
• Pr. indbygger	53.195 USD[7] (nr. 13)
Gini (2005)	38,6[4]
HDI (2007)	0,935[8] (høj) (nr. 27)
Valuta	Shekel (₪) (ILS eller NIS)
Tidszone	UTC+2 (IST)
• Sommertid	UTC+3 (IDT)
Kører i	højre side af vejen
Kendings- bogstaver (bil)	IL
Luftfartøjs- registreringskode	4X
Internetdomæne	.il
Telefonkode	+972
ISO 3166-kode	IL, ISR, 376
Ekskluderer / Inkluderer Golanhøjderne og Østjerusalem; se nedenfor. Omfatter alle med fast bopæl på Israelsk jord, Golanhøjderne og Østjerusalem. Inkluderer også den israelske befolkning på Vestbredden. Udelukker alle ikke-israelere på Vestbredden og Gazastriben.

Staten Israel  Geografi Israels land  • Distrikter  • Byer Middelhavet  • Rødehavet Genesaret sø  • Jerusalem  • Tel Aviv  • Haifa Historie Jødernes historie  • Zionisme  • Aliyah Herzl  • Balfour  • Palæstinamandatet FN's delingsplan 1947  • Uafhængighed Mellemøsten-konflikten 1948-krigen  • Jødiske flygtninge Suez-krigen  • Seksdageskrigen Udmattelseskrigen  • Yom Kippur-krigen Libanon-krigen (1982)  • Libanon-krisen (2006) Fredsaftaler  • Traktater med Ægypten, Jordan Israel-Palæstina-konflikten Nakba  • Intifada: første, anden Oslo-aftalen  • Barrierer Økonomi  • Bankvæsen Turisme  • Vin  • Diamanter Våbenindustri  • Luftfartsindustri  • Transport Demografi  • Kultur Religion  • Israelske arabere  • Kibbutz Musik  • Arkæologi  • Universiteter Hebraisk  • Litteratur  • Sport  • Israelere Love  • Politik Tilbagevendingsloven  • Jerusalemloven Partier  • Valg  • Premierminister  • Præsident Knesset  • Højesteret  • Domstol Israels udenrigsrelationer USA og Israel Sikkerhed Israels forsvar  • Sikkerhedsråd Politi  • Grænsevagt  • Fængsel Kategorier

For alternative betydninger, se Israel (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Israel)

Israel (hebraisk: יִשְרָאֵל, tr. Yisra'el; arabisk: إسرائيل, tr. Isrā'īl), officielt Staten Israel (hebraisk: מְדִינַת יִשְרָאֵל, tr. Medinat Yisra'el; arabisk: دَوْلَةْ إِسْرَائِيل, tr. Dawlat Isrā'īl), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet. Landet grænser op til Libanon mod nord, til Syrien og Jordan mod øst og til Egypten mod sydvest og består af et geografisk varieret landskab inden for det relativt begrænsede landområde.^[9] Vestbredden og Gazastriben er tilstødende områder, som siden Seksdageskrigen i 1967 har været omstridte områder. Med et indbyggertal på næsten 10 millioner,^[10] hvor hovedparten er jøder, er Israel den eneste stat i verden med en jødisk majoritet.^[11] Som en kulturel og religiøs smeltegryde er det også et hjemsted for arabiske muslimer, arabiske kristne, drusere, samaritanere og flere andre religiøse og etniske minoriteter. Jerusalem er officielt landets hovedstad, hvor både landets parlament og regering har hjemsæde. Ligesom tilfældet er med eksempelvis landområder på Vestbredden, er Jerusalems status også omstridt. Således har både israelere og palæstinensere fremsat uforendelige territorielle krav hvad angår Jerusalem. International konsensus virker dog til at indikere, at Jerusalems status endnu ikke er besluttet.

I forbindelse med Det Osmanniske Riges opløsning efter Første Verdenskrig, blev det – af Folkeforbundet – besluttet at etablere Palæstinamandatet i 1922. Dette bestemte, at Storbritannien skulle administrere området foreløbigt med henblik på bl.a. at etablere et "nationalt hjem for det jødiske folk" på sigt.^[12] Den efterfølgende periode, under mellemkrigstiden, var karakteriseret af uroligheder, som var forårsaget af spændinger mellem den arabiske og jødiske del af befolkning. Storbritannien agtede, efter anden verdenskrigs afslutning, at afslutte Palæstinamandatet. En afstemning i De Forenede Nationers generalforsamling i 1947 – den såkaldte delingsplanen for Palæstina (resolution 181) – havde her til formål at finde en løsning på uenighederne og stridighederne mellem den arabiske og jødiske del af befolkning i området. Delingsplanen foreslog, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum", under international overvågning. Derudover forslog delingsplan en konkret opdeling af landområderne i det daværende Palæstinamandat, hvilket ville have resulteret i skabelsen af såvel en arabisk som en jødisk stat.^[13] Selvom delingsplanen blev vedtaget af FN's generalforsamling, var den ikke juridisk bindende, og da Den Arabiske Liga prompte afviste planen blev delingsplanen aldrig til virkelighed.^{[14] [15] [16]} Jøderne, under ledelse af David Ben-Gurion, erklærede efterfølgende, at de havde til hensigt at etablere staten Israel og formulerede i denne forbindelse den israelske uafhængighedserklæring, hvori Israel d. 14. maj 1948 erklærede sin uafhængighed. Uafhængighedserklæringen gjorde dog ikke rede for den nye stats grænser. De arabiske lande indledte en krig, den såkaldte arabisk-israelske krig 1948, blot dagen efter den nye israelske stat havde udråbt sin uafhængighed.

Det nutidige Israels ideologiske retfærdiggørelse findes til dels i Bibelens beskrivelser af Israels land,^[17] i den europæiske antisemitisme og jødeforfølgelser, såvel som i zionismen der var en reaktion på jødernes forfærdelige vilkår i Europa. Israel finder endvidere sin retfærdiggørelse i bestemmelserne fra Folkeforbundet Palistinamandatet. Hertil kommer den lange række af begivenheder, der siden statens officielle grundlæggelse er indtruffet i kølvandet på diverse konflikter med forskelige nabostater. Israel har underskrevet fredsaftaler med Egypten (i 1979) og Jordan (i 1994), omend der forsat pågår stridigheder mellem israelerne og palæstinenserne i forhold til grænser og territorielle krav.

Israel er formelt et repræsentativt demokrati med et parlamentaristisk system og universel stemmeret.^[18][19] Alle israelere, uanset religiøs tilhørsforhold, har således stemmeret, ligesom israelske arabere både er repræsenteret i landets parlament (Knesset) og i landets højesteret. Kritikere af Israel har dog ofte beskyldt styret for at være et apartheidstyre.^[20] Denne kritik er typisk møntet på styrets behandling af bl.a. palæstinensere på Vestbredden, selvom nogle kritikere ligeledes anvender apartheid-analogi i forhold til styrets behandling af arabiske statsborgere i Israel.^[21] Israel tager selv kraftigt afstand fra apartheid-analogien og påpeger, at der er tale om en smædekampagner igangsat af folk, der ikke ønsker, at staten Israel eksisterer.^[22] USA's forhenværende udenrigsminister, John Kerry, har givet udtrykt for, at Israel med en etstatsløsning kan udvikle sig til et apartheidstyre.^[23] Han har dog senere undskyldt og forklaret, at han ikke mente Israel, som det er i dag.^[24]

Statsministeren fungerer som regeringschef, og Knesset (parlamentet) fungerer som Israels lovgivende magt. Målt i bruttonationalprodukt anslås Israels økonomi at være den 28. største i verden og 13. plads i BNP per indbygger,^[25] og Israel rangerer desuden højest blandt landene i Mellemøsten hvad angår HDI-indekset,^[26] økonomi^[27],^[28] innovation ^[29] og gennemsnitlig formue pr voksen.^[30] Det er det mest udviklede land i Mellemøsten og et af de mest udviklede i verden.^[31] Israel var ifølge magasinet "Global Finance" rangeret som det sjette mest avancerede og teknologiske land i verden i 2022.^[32] Israel er et af de rigeste lande i Asien målt efter BNP pr. indbygger.^[33] Landet ligger på en 4. plads i World Happiness Reports såkaldte lykkeindeks.^[34]

1. ^ en:Status of Jerusalem
2. ^ April 28, 2019, honestreporting.com: Deal With It: Jerusalem is Israel’s Capital Citat: "...Countries choose their capital and place most — if not all — of the main offices of government in that city. Period...Bottom line: The capital is wherever a country decides to make it. It makes no difference what other states say about that choice. That’s the standard behavior...", backup
3. ^ ^{a b} Israel's Independence Day 2019
4. ^ ^{a b c} "Israel". The World Factbook. Central Intelligence Agency. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 5. januar 2017.
5. ^ "Prime Ministers of the State of Israel". 2022-07-03. Hentet 2022-12-22.
6. ^ "World Economic Outlook Database, October 2023 Edition. (Israel)". IMF.org. International Monetary Fund. 10. oktober 2023. Hentet 11. oktober 2023.
7. ^ ^{a b c} "World Economic Outlook Database, October 2023 Edition. (Israel)". IMF.org. International Monetary Fund. 10. oktober 2023. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2023. Hentet 11. oktober 2023.
8. ^ "Human Development Report 2009. Human development index trends: Table G" (PDF). FN. Hentet 10. oktober 2009.
9. ^ Skolnik, Fred (2007), Encyclopedia Judaica, vol. 9 (2. udgave), Macmillian, ISBN 0-02-865928-7
10. ^ https://m.jpost.com/israel-news/article-758857
11. ^ "Israel". Country Report. Freedom House. 2007. Hentet 15. juli 2007.
12. ^ "Palæstinamandatet". Avalon-projektet (engelsk). Yale University. 24. juli 1922. Hentet 17. april 2009.
13. ^ "United Nations General Assembly Resolution 181". Avalon-projektet (engelsk). Yale University. 29. november 1947. Arkiveret fra originalen 29. oktober 2006. Hentet 21. august 2007.
14. ^ Jerusalem Diary: Monday 18 February by Tim Franks, BBC middle east correspondent – BBC NEWS , 18. februar 2008
15. ^ McCain calls for Jerusalem as Israel's capital Arkiveret 29. januar 2011 hos Wayback Machine – FOREIGN POLICY, PASSPORT – Blake Hounshell's blog, 19. marts 2008
16. ^ Jerusalems lov slår fast at "Jerusalem, complete and united, is the capital of Israel" (Jerusalem, komplet og forenet, er hovedstaden i Israel) og byen huser regering, præsidentens opholdssted, statens kontorer, højesteret og parlamentet. De fleste andre lande accepterer ikke lovgivningen lavet i Jerusalem (se Kellerman 1993 s. 140) og beholder derfor deres ambassader i andre byer som Tel Aviv, Ramat Gan og Herzliya (se CIA the factbook Arkiveret 25. december 2018 hos Wayback Machine og kort over Israel) Det palæstinske selvstyreområde ser på Østjerusalem som hovedstad i en kommende palæstinensisk stat, og byens endelige status afventer videre forhandlinger mellem Israel og den palæstinensiske ledelse (se "Negotiating Jerusalem", University of Maryland Arkiveret 14. maj 2006 hos Wayback Machine).
17. ^ "Moses" (engelsk). Encyclopædia Britannica. Hentet 17. april 2009.
18. ^ Rummel 1997 s. 257. "A current list of liberal democracies includes: Andorra, Argentina, … , Cyprus, … Israel, …"
19. ^ "Global undersøgelse 2006: Middle East Progress Amid Global Gains in Freedom" (engelsk). Freedom House. 19. december 2005. Hentet 1. juli 2007.
20. ^ https://www.btselem.org/press_releases/20210112_this_is_apartheid "This is apartheid: The Israeli regime promotes and perpetuates Jewish supremacy between the Mediterranean Sea and the Jordan River", pressemeddelse fra B'Tselem ^(en) 12. januar 2021 (side hentet 9. januar 2024)
21. ^ https://www.btselem.org/publications/fulltext/202101_this_is_apartheid "A regime of Jewish supremacy from the Jordan River to the Mediterranean Sea: This is apartheid", Publikation fra B'Tselem 12. januar 2021 (side hentet 9. januar 2024)
22. ^ BBC (d. 19. juli 2018): "Jewish nation state: Israel approves controversial bill". BBC. Hentet 06-03-2021
23. ^ Kerry's apartheid remark hits pro-Israel nerve - CNNPolitics.com
24. ^ http://www.theguardian.com/world/2014/apr/29/john-kerry-apologises-israel-apartheid-remarks
25. ^ “World Economic Outlook: October 2022". International Monetary Fund.
26. ^ "Menneskelig udviklingsrapport 2008" (engelsk). Forenede Nationers udviklingsprogram. Hentet 17. april 2009.
27. ^ "Global Competitiveness Report 2006-2007". World Economic Forum. 14. februar 2007. Hentet 15. juli 2007.
28. ^ https://www.worldometers.info/demographics/life-expectancy/
29. ^ https://www.wipo.int/global_innovation_index/en/2023/?utm_source=google&utm_medium=cpc&utm_campaign=Search%3A+GIobal+Innovation+Index+2023+%28EN%29&gad_source=1
30. ^ https://www.credit-suisse.com/about-us/en/reports-research/global-wealth-report.html
31. ^ Human Development Report 2021-22.
32. ^ https://gfmag.com/data/non-economic-data/most-advanced-countries-in-the-world/
33. ^ https://fairbd.net/top-10-richest-countries-in-asia/
34. ^ https://worldhappiness.report